Nyt job? – Husk forsikringen!

Rigtig mange danskere skifter job hver måned. Uanset om det er efter eget ønske eller knapt så friviligt, er det ikke altid, at jobskiftet sker til et job med samme funktioner og indhold.

Næppe mange er opmærksom på, at en ændring i f.eks. arbejdsfunktioner, kan have betydning for dækningen på forsikringer, men det kan det! Der er nemlig risikomæssig forskel på, om man er ansat til kontorarbejde som bogholder eller man er ansat som racerkører, og det kan være et problem, når det kommer til bl.a. ulykkesforsikringer.

Endnu mere uheldigt er det, hvis forskellen tit først opdages, når man har brug for forsikringen. Ofte kommer det først frem, når forsikringsselskabet meddeler, at de nægter eller nedsætter den erstatning, man ellers havde regnet med at have dækning for.

HUSK derfor, at meddele ditforsikringsselskaber det, hvis du får nyt job. Det er nemlig vigtigt, at din ulykkesrisiko i forsikringsøjemed kan blive vurderet korrekt – så står du stærkt den dag uheldet rammer.

 

 

Læs mere?

 

KOMPLEXT Advokater fører i øjeblikket en sag for en arbejdsmand fra Nordjylland. Han var involveret i et trafikuheld på vej til arbejdet, og pådrog sig et varigt mén. Heldigvis var han godt forsikret, og havde blandt andet tegnet en ulykkesforsikring, der dækkede døgnet rundt. Udfordringen i sagen er imidlertid, at arbejdsmanden, ca. 6 måneder for ulykken, havde skiftet til et nyt job, hvor hans arbejdsopgaver var langt mere risikofyldte end i det tidligere job. Dette havde han ikke oplyst forsikringen om, og policen var derfor ikke retvisende i risikoøjemed. Han risikerer derfor at forsikringen nedsætter hans erstatning.

Share this post
Komplext Advokater