Hjemmearbejdsplads – fald hjemme på en fridag var ikke en arbejdsskade

Arbejdstageren nedlagde påstand om, at An­kestyrelsen skulle anerkende, at hun havde været udsat for en ulykke, der var en følge af arbejdet eller de forhold, det var foregået under.

Ulykken skete, da arbejdstageren ville flytte et skrivebord fra sin hjemmearbejdsplads i stueetagen til 1. sal. Landsretten lagde til grund, at ulykken skete på en fridag, uden at hun havde aftalt med sin arbejdsgiver, at hun ville flytte bordet. Der var heller ikke fra arbejdsgiverens side nogen retningslinjer eller forventning om, at indretning eller ændring af hjemmearbejdspladsen skulle ske uden for arbejdstiden.

Ifølge arbejdsskadesikringslovens § 5 er en arbejdsskade en ulykke eller en erhvervssygdom, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Landsretten udtalte, at det efter bestemmelsens forar­bejder og tilblivelseshistorie er en betingelse, at den ansatte, da skaden indtraf, var i arbejde for en arbejds­giver, og at skaden skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder det var foregået. Det fremgik i den forbin­delse af lovens forarbejder, at hvis skaden var sket i fritiden eller under private ærinder, eller på vej til og fra arbejde, ville skaden normalt ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade.

Arbejdstagerens fald, der var sket i fritiden, var derfor efter ordlyden af lovens § 5 og dens forarbejder som udgangspunkt ikke omfattet af bestemmelsen. Efter bevisførelsen var der heller ikke grundlag for at fastslå, at arbejdsgiveren havde haft en sådan interesse i flytningen af arbejdsbordet, at faldulykken af den grund skulle anses som en arbejdsskade.

Landsretten fandt på den baggrund, at arbejdstagerens fald under flytningen af skrivebordet ikke kunne anses for omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5. Ankestyrelsen blev derfor frifundet.

Sagen var en første instans-sag, som af byretten var henvist til behandling ved Østre Landsret som en prin­cipiel sag.