Familieret

KOMPLEXT Advokater yder rådgivning inden for familieretten. Familieretten er et retsområde, der har gennemgået flere lovændringer, senest lov om ægtefælleskifte i 2013.

Hvad enten man står over for indgåelse af ægteskab, skilsmisse eller deling af fællesboet er det en god idé at søge juridisk rådgivning inden den endelige beslutning tages. Det medfører, at man kan undgå mange svære økonomiske og følelsesmæssige problemer.

Hos KOMPLEXT Advokater er vi opmærksomme på familielivets betydning, og vores rådgivning tilpasses klientens behov, da vi mener den rette hjælp kan gøre en forskel.

KOMPLEXT yder professionel juridisk rådgivning inden for:

Familieret er en del af civilretten. Familieretten har fokus på forholdet mellem forældre og børn samt ægteskab.

Forholdet mellem forældre og børn omhandler situationen, hvor forældrene går fra hinanden eller bliver skilt. Det skal bestemmes, hvor barnet/børnene skal have bopæl og hvilken samværsordning forældrene ønsker, når forældrene ikke længere er sammen. Forældrene har ansvaret for, at barnets behov er det, der tages hensyn til, når de skal tage beslutningen. Det er dog ikke et krav, da der ikke er pligt til at indgå en sådan aftale i Danmark. Kan forældrene ikke blive enige om, hvor barnet skal bo og samværsordning, har Statsforvaltningen mulighed bestemme det.

Familieretten omhandler også indgåelse og opløsning af ægteskab samt hvilke følger det har, at indgå i et ægteskab. Specielt formuen, hvordan denne skal fordeles mellem ægtefæller mv., har stor betydning.

Forældremyndighed og samvær:

Som udgangspunkt, har forældrene fælles forældremyndighed over barnet/børnene. Dette gælder dog kun, hvis de ikke var separeret eller skilt, da barnet blev født. Fælles forældremyndighed er også det man tager udgangspunkt i, når forældrene skal blive enige om, hvor barnet skal bo. Det gælder også, når det skal besluttes, hvor ofte den forælder, som ikke har barnet boende, skal se barnet. Det er dog også den fælles forældremyndighed, Statsforvaltningen tager udgangspunkt i, hvis det er dem, der skal tage beslutningerne. Statsforvaltningen kan vælge at ophæve den fælles forældremyndighed, hvis forældrene ikke varetage barnets behov. Det skyldes, at det altid er barnets behov, der tages hensyn til.

Er forældrene ikke gift ved barnets fødsel eller har moderen haft anden partner mindre end 10 måneder før barnet blev født, skal forældrene underskrive en omsorgs- og ansvarserklæring. Erklæringen er en erklæring om, hvem der er far til barnet og hvem der har forældremyndigheden over barnet. Moderen til barnet kan få den fulde forældremyndighed. Det kan hun, hvis hun er separeret fra barnets far og der ikke er underskrevet en omsorgs- og ansvarserklæring. Skal moderen have den fulde forældremyndighed, må faderen til barnet heller ikke være dømt i Statsforvaltningen, til at have del i forældremyndigheden.

Forældrene har mulighed for at klage over den afgørelse, Statsforvaltningens beslutter. Forældrene kan klage til Ankestyrelsens Familieretsafdeling.

Er der en aftale om samvær, kan Fogedretten hjælpe, hvis barnet ikke bliver udleveret til samvær. Fogedretten skal løse samværsproblemer, hvis aftalerne ikke overholdes. Aftalerne skal overholdes, uanset om forældrene selv er blevet enige eller det er Statsforvaltningen, der har bestemt det. Fogedretten løser typisk problemerne ved, at de indkalder forældrene til et møde i Fogedretten. Fogedretten kan også vælge at indkalde barnet til en børnesagkyndig samtale, hvis de bestemmer, at der er behov for det. Det kræver dog også, at barnet er modent nok til det. Hvis en forælder ikke udleverer barnet til samvær, kan Fogedretten også beslutte, at denne forældre skal betale dagsbøder, indtil forælderen udleverer barnet til samvær. Udleverer forælderen stadig ikke barnet til samvær, kan Fogedretten beslutte, at politiet skal afhente barnet. På denne måde, tvinger Fogedretten den pågældende forælder til at udlevere barnet til samvær.

Adoption:

Adoption er reguleret af Adoptionsloven. Det er muligt at adoptere et barn, enten ved at forældrene samtykker til det eller ved tvangsadoption. Det gælder også, hvis et stedbarn ønskes adopteret. Formålet med en adoption er, at adoptivforældrene sidestilles med de biologiske forældre. Det betyder derfor, at adoptivforældrene overtager ansvar og pligt overfor adoptivbarnet. De biologiske forældre har derfor ikke længere ansvar for barnet.

Børnebidrag:

Hvis barnet bor hos den ene forældre, kan denne forælder kræves børnebidrag. Denne forælder kan kræve børnebidrag, hvis denne betaler alle udgifter der er ved barnet. Børnebidrag gælder fra barnet er 0-18 år. Forælderen, hvor barnet bor, har også mulighed for at kræve uddannelsesbidrag, når barnet er 18-24 år og under uddannelse.

Formueforhold mellem ægtefæller:

Det er vigtigt at beslutte, hvad der skal ske med formuen, ved en eventuel skilsmisse eller død. Ægtefællerne har mulighed for at benytte sig af en af tre nærmere bestemte formuefordelinger: almindeligt formuefællesskab, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Ægtefællerne kan også bruge en kombination af fordelingerne. Formuefordelingen bestemmer fordelingen af formue, fast ejendom samt løsøre.

Almindeligt formuefællesskab indebærer, at alt hvad der ejes ved ægteskabets indgåelse, er en del af den fælles formue. Dette gælder både det der erhverves gennem job, arv og gave i den tid, hvor de er gift. Det almindelige formuefælles bygger på tre principper. Et af principperne er særråden. Her har hver ægtefælle rettighed til sin egen del af bodelen. Et andet princip er særhæften. Har hæfter hver ægtefælle med sin egen bodel og særeje for eventuelle gældsforpligtelse. Det sidste princip er ligedeling ved skifte. Her er formuen delt ligeligt mellem ægtefællerne.

En ægtefælle kan få særeje over formuen. Det kan denne blandt andet, gennem en ægtepagt. Det kan også ske ved arv, forudsat at arvgiveren har givet tilladelse til det. Til sidst, kan en ægtefælle også få særeje gennem gave, hvis gavegiveren har givet tilladelse til det.

Formålet med ægtepagten er, at hvis en ægtefælle har fået en gave og denne ægtefælle skylder penge til kreditor, kan kreditor ikke få gave som betaling. Et andet formål er også at gøre særeje til fælleseje, og omvendt.

Særeje kan ske ved fuldstændig særeje. Det betyder, at den del, som den pågældende ægtefælle ejer, skal gives til den anden ægtefælle, hvis denne skulle dø. Formuedelen fra afdøde, kan også være forbeholdt en eller flere arvinger.

Særeje kan også ske ved skilsmissesæreje. Her beholder hver ægtefælle den del af formuen, som den pågældende selv ejer.