KOMPLEXT er et dynamisk og dedikeret advokatfirma, der lægger vægt på gamle dyder som integritet, etik, moral og – naturligvis – høj faglig dygtighed. Men vi er meget mere end det. Vi er også et firma, der baserer sig på værdier som ærlig rådgivning, nærhed, dialog og relationer.
Vores fornemmeste opgave er at skabe værdi for vores kunder. Uanset hvilke andre interesser, der måtte være i spil, skal vores kunder kunne være trygge ved, at vi vælger den løsning, der er bedst for kunden – hver gang.
Hvorfor navnet “KOMPLEXT”?
Navnet Komplext er sammensat af “KOM” for “Kommunikation” og “LEX”, som er den latinske betegnelse for loven og det juridiske område. Tilsat et “P” i midten og et “T” til slut, får vi samtidig sat ord på noget, der i vid udstrækning karakterisere det fagområde, vi bevæger os inden for.
“Du har gjort det igen!!
Det er super godt og let forståeligt”
– Virksomhedsejer, Hjørring
Vi søger i højere grad den rådgivende frem for den konfliktløsende rolle. En dygtig advokat er nemlig ikke nødvendigvis én man først tilkalder, når problemerne er vokset en over hovedet.
En dygtig advokat er, i vore øjne, en professionel og kompetent sparringspartner, der, gennem løbende dialog og skarp rådgivning, kan være med til at forebygge frem for blot at slukke ildebrande.