Arv, Testamente & Fremtidsfuldmagt
Hvem skal arve mig?
Legale arvinger er opdelt i 3 arveklasser:
I første arveklasse er din ægtefælle, børn, børnebørn osv.
I anden arveklasse er dine forældre, deres børn (dvs. dine søskende) og børnebørn.
I tredje arveklasse er dine bedsteforældre og deres børn (dvs. dine forældres søskende). Dine fætre og kusiner er altså aldrig arvinger efter dig.
Alle kommer på et tidspunkt i livet i berøring med reglerne om fordeling af arv. Generelt giver fordeling af arv anledning til en række problemstillinger, og man bør i den henseende overveje, hvordan arven skal fordeles. Opretter man ikke et testamente, fordeles arven efter arvelovens regler, hvilket ikke altid stemmer overens med den ønskede fordeling. Ma<ng evælger forinden at oprette en fremtidsfuldmagt for at sikre at de nødvendige forberedelser er sket – det giver ro i sindet.
KOMPLEXT bistår med vejledning og udarbejdelse af testamenter opg fremtidsfuldmagter efter klientens behov.
Du kan læse mere om arv, testamenter og fremtidsfuldmagter nedenfor.
Testamenter – Hvem arver dig?
Har du ikke skrevet et testamente, gælder arvelovens regler. Kort fortalt:
- Gift uden børn: Din ægtefælle arver alt.
- Gift med børn: Din ægtefælle og børn deler arven.
- Samlevende uden børn: Dine forældre og/eller søskende arver.
- Samlevende med børn: Børnene arver det hele.
- Enlig med børn, børnebørn eller oldebørn: De arver.
- Enlig uden børn: Dine forældre og/eller søskende arver.
Kan jeg ændre det?
Ja! Med et testamente kan du selv bestemme, hvem der skal arve dig – og hvor meget. Er du gift eller har børn, kan du disponere over ¾ af din arv.
Hvorfor oprette et testamente?
De fleste har gode grunde til at gøre det. For eksempel:
- Enlig uden børn: Du kan frit vælge, hvem der skal arve dig.
- Samlevende: Din samlever arver kun, hvis du skriver det i et testamente – uanset hvor længe I har boet sammen.
- Ægtefæller: Du kan sikre, at din ægtefælle arver mest muligt, så børnene først får arv, når I begge er gået bort.
- Særbørn: Undgå skæv fordeling mellem fællesbørn og særbørn.
- Båndlæggelse: Du kan bestemme, at arven til børn udbetales i rater eller båndlægges.
- Særeje: Du kan gøre arven til særeje for dine arvinger.
- Og meget mere…
Når en person dør – hvad sker der med boet?
Boet skal gøres op og fordeles. Det sker via Skifteretten, som får besked om dødsfaldet fra præst eller bedemand. Typisk kontaktes den, der har bestilt begravelsen.
Der findes flere måder at skifte et dødsbo på:
- Boudlæg: Hvis boet er lille (under ca. 51.000 kr.), udleveres det direkte til de nærmeste.
- Ægtefælleudlæg: Hvis den samlede formue er under ca. 870.000 kr., overtager den efterlevende ægtefælle hele boet.
- Uskiftet bo: Den længstlevende ægtefælle kan overtage boet og vente med at dele arven.
- Privat skifte: Arvingerne står selv for bobehandlingen – ofte med hjælp fra en advokat.
- Forenklet privat skifte: En enklere version, hvis der ikke skal betales boafgift.
- Bobestyrerbehandling: Hvis arvingerne ikke kan blive enige, udpeger Skifteretten en bobestyrer.
Boafgift og skat
- Ægtefæller og almennyttige foreninger betaler ingen boafgift.
- Børn, børnebørn og samlevende betaler 15 % (efter fradrag af 333.100 kr.).
- Andre arvinger betaler både boafgift og tillægsboafgift – samlet ca. 36,25 %.
Pensioner og forsikringer
Livs- og ulykkesforsikringer samt pensioner udbetales typisk uden om boet til den, afdøde har begunstiget. Hvis ingen er begunstiget, går pengene til ”nærmeste pårørende” – som oftest ægtefælle, samlever eller børn.
Hvad er en fremtidsfuldmagt – og hvorfor er den vigtig?
Forestil dig, at du en dag ikke længere kan tage beslutninger for dig selv – måske på grund af demens, en alvorlig sygdom eller en ulykke. Det er en svær tanke, men med en fremtidsfuldmagt kan du selv bestemme, hvem der skal hjælpe dig, hvis det sker.
En fremtidsfuldmagt giver dig mulighed for at udpege en person, du stoler på, til at handle på dine vegne. Det kan være alt fra at styre din økonomi til at tage sig af dine personlige interesser. Og det bedste? Du kan skræddersy fuldmagten, så den passer præcis til dine ønsker.
Du bestemmer, hvem der får ansvaret
Vil du have én fuldmægtig – eller to? Du vælger selv. Hvis du vælger flere, kan du bestemme, om de skal være enige om alle beslutninger, eller om de kan handle hver for sig.
Der er dog et par regler: Fuldmægtigen skal være mindst 18 år, når fuldmagten træder i kraft, og vedkommende skal kunne handle fornuftigt.
Sådan fungerer det i praksis
Din fuldmægtig skal altid handle i din interesse og følge de retningslinjer, du har skrevet ind i fuldmagten.
Der er også klare grænser: Fuldmægtigen må ikke indgå aftaler med sig selv eller give gaver på dine vegne – medmindre du har sagt ja til det i fuldmagten.
Sådan opretter du en fremtidsfuldmagt
Det hele foregår digitalt via Fremtidsfuldmagtsregisteret på Tinglysningsrettens hjemmeside. Du underskriver med MitID, og derefter skal fuldmagten vedkendes hos en notar og tinglyses i Personbogen. Først da er den gyldig.
Hvornår træder den i kraft?
Fuldmagten aktiveres, hvis du ikke længere kan varetage dine egne forhold – for eksempel på grund af sygdom, ulykke eller demens.
For at sætte den i kraft skal der indsendes en anmodning til Familieretshuset sammen med en lægeerklæring. Både du og din fuldmægtig kan bede om aktivering.
Hvornår ophører den?
Hvis du kommer under værgemål, bortfalder fremtidsfuldmagten. Og den ophører automatisk ved din død.
I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.