Erstatningsposterne

Erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarsloven

Du kan have ret til erstatning efter erstatningsansvarsloven, hvis der er en ansvarlig skadevolder. Der vil der eksempelvis være, hvis du har været impliceret i en trafikulykke med en anden bilist eller hvis din arbejdsgiver er ansvarlig for din arbejdsulykke. Er du blevet påført en patientskade, kan du også være berettiget til erstatning efter erstatningsansvarsloven.

Nedenfor gennemgås erstatningsposterne med henblik på at give et overblik over de former for erstatning, du som skadelidte kan have krav på. Nedenstående kan dog ikke erstatte juridisk rådgivning.

Du kan også læse mere om, hvordan du beskytter din erstatning her.

Helbredelsesudgifter og andet økonomisk tab

Efter erstatningsansvarsloven kan du få erstattet nødvendige og rimelige behandlingsudgifter. Det kan være udgifter til fysioterapi, tandlæge, kiropraktor, psykolog, medicin m.v.

Af andre udgifter som du kan få erstattet er transportudgifter til og fra behandlingssteder, udgifter til lægeattester, boligindretning, proteser, hjælpemidler m.v. Er du under uddannelse, kan der desuden være mulighed for at få dækket tab og udgifter ved forlængelse af uddannelsen.

For at du kan få erstattet dine behandlingsudgifter, skal behandlingen som udgangspunkt være helbredende eller holde skaden “i skak”. Det er derfor i princippet ikke nok, at behandlingen er smertelindrende.

Det er endvidere kun almindelig anerkendt behandling, som du kan søge udgifterne erstattet for. Hvornår en behandling anses for almindelig anerkendt og hvornår den betragtes som alternativ er dog ikke altid klar. Hvis du er i tvivl, kan det være en god idé med et forhåndstilsagn fra forsikringsselskabet, der skal betale behandlingsudgifterne.

Som skadelidt har du pligt til at begrænse dit tab. Det betyder, at hvis du tilbydes behandling i det offentlige men i stedet vælger at betale for behandlingen i det private, da kan du som udgangspunkt ikke få erstattet de afholdte udgifter.

Eventuelle offentlige eller private tilskud til dækning af dine udgifter skal endvidere fratrækkes i erstatningsbeløbet, da du kun har ret til at få dækket dit reelle tab.

Endelig bør du være opmærksom på, at hvis det kan dokumenteres, at du i mange år frem vil have udgifter til fx medicin, da kan du være berettiget til erstatning for fremtidige udgifter.

Tabt arbejdsfortjeneste

Hvis du på grund af en personskade bliver uarbejdsdygtig og ikke længere har samme lønindkomst – eksempelvis hvis du er overgået til sygedagpenge – da kan du være berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste udgør forskellen mellem den indtægt, du ville have haft, hvis skaden ikke var indtruffet, og den faktiske indtægt du oppebærer under fraværet fra dit arbejde.

Modtager du igennem firma-, arbejdsmarkeds- eller privattegnede ordninger en forsikringsydelse mod tab af erhvervsevne, skal denne ydelse dog som udgangspunkt ikke fratrækkes i din erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

I erstatningen inkluderes feriepenge og andre tillæg du ville have modtaget, hvis skaden ikke var indtruffet.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er en midlertidig ydelse, som løber fra det tidspunkt du får et indkomsttab på grund af personskaden og frem til:

– du er tilbage og arbejde i væsentlig samme omfang som før skaden, eller

– skaden medfører eller må forventes at medføre en varig nedsættelse af erhvervsevnen på minimum 15 procent.

De betingelser der skal være opfyldte, førend erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste kan ophøre, er for omfattende at redegøre for her. Står du i en situation hvor erstatningen vil ophøre, kan det være en god idé at kontakte en advokat med speciale i personskadeerstatning og få en vurdering af, om erstatningen bør ophøre. Advokaten vil også kunne undersøge om beregningen af erstatningen er korrekt.

Erstatningen er indkomstskattepligtig.

Godtgørelse for svie og smerte

Du vil være berettiget til godtgørelse for svie og smerte, hvis du er sygemeldt på grund af din skade og du modtager en vis behandling, eksempelvis genoptræning.

Godtgørelsen udgør 190 kr. pr. dag ved fuldtidssygemelding. Der kan være mulighed for delvis godtgørelse ved deltidssygemelding.

Står du uden for arbejdsmarkedet og derfor ikke er sygemeldt, kan der formentlig udbetales et skønsmæssigt beløb i svie og smerte.

Det maksimale beløb du kan få i svie og smerte er kr. 72.500 (2015 takst).

Beløbet er skattefrit.

Godtgørelse for varigt mén

Hvis din skade resulterer i, at du får varige gener, kan du have ret til godtgørelse for varigt mén.

Der er tale om en godtgørelse for de medicinske følger, som skaden har medført. Hvis du eksempelvis er kommet til skade med dit knæ, vil der i fastsættelsen af méngraden tages højde for om bevægeligheden i knæet er nedsat, om knæet er løst, graden af smerter m.v.

Méngradens størrelse fastsættes herefter med udgangspunkt i en af Arbejdsskadestyrelsen administrativt fastsat tabel. Denne méntabel kan findes på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside. Se mén-tabellen her.

Det varige mén skal fastsættes, når det er muligt at vurdere hvilke af dine gener, der er varige. I praksis fastsættes det varige mén typisk ca. 1 år efter skaden. De gener, der er tilstede efter et år anses således for varige. Der kan dog være situationer, hvor det varige mén kan fastsættes ret hurtigt efter skaden og igen situationer, hvor der går mere end et år, før det varige mén kan fastsættes.

Har du med sikkerhed pådraget dig et varigt mén på over 5 procent, vil du kunne bede om en forskudsgodtgørelse, selvom det varige mén ikke endeligt kan fastsættes.

Godtgørelsen er i 2015 kr. 8.300 pr. méngrad. Var du fyldt 40 år på skadestidspunktet eller ældre vil der dog ske en reduktion i godtgørelsen.

Vurderes méngraden til under 5 procent, udbetales der ikke godtgørelse.

Godtgørelsen er skattefri.

Erstatning for tab af erhvervsevne

Hvis det på grund af din skade viser sig, at du varigt ikke er i stand til arbejde og opnå samme indtægt som før skaden, kan du have ret til erhvervsevnetabserstatning.

Erstatning for tab af erhvervsevne kompenserer dig således for tab af fremtidig indtægt og erstatningsposten vil afløse erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste – såfremt du har haft krav herpå.

Erhvervsevnetabet udgør forskellen mellem den indtægt ved arbejde, som du ville have kunnet skaffe dig, hvis skaden ikke var sket, og den indtægt som du efter skaden er eller bør være i stand til at skaffe dig ved udnyttelsen af din resterende erhvervsevne.

Erhvervsevnetabet skal som udgangspunkt være på mindst 15 procent, for at du kan have ret til erstatning. Men et mindre erhvervsevnetab på 12-14 procent kan muligvis være nok til erstatning afhængig af omstændighederne.

For at kunne beregne erstatningen skal årslønnen forud for skaden fastsættes. Udgangspunktet er, at man benytter årslønnen i året før skaden. Er denne årsløn imidlertid ikke retvisende – indtægten har været lavere end normalt – skal der tages højde herfor. Det er vigtigt, at årslønnen bliver fastsat korrekt, idet årslønnen har betydning for størrelsen af erstatningen.

Erstatningen bliver udbetalt som et engangsbeløb og er skattefri.

Forsørgertabserstatning og overgangsbeløb

Har du mistet din ægtefælle eller samlever kan du kræve erstatning for tab af forsørger. Børn vil ligeledes kunne have ret til erstatning.

I særlige tilfælde kan andre efterladte, som den afdøde har forsørget og fortsat ville have ydet væsentlige bidrag til, endvidere have ret til erstatning.

Forsørgertabserstatningen til ægtefælle eller samlever udgør 30 procent af den erstatning afdøde ville have opnået ved fuldstændig tab af erhvervsevnen. Såfremt erstatningen udgør mindre end minimumsforsørgertabserstatningen vil den efterladte dog som udgangspunkt have krav på minimumsforsørgertabserstatningen. Minimumsforsørgertabserstatningen udgør i 2015 kr. 932.000.

Som ægtefælle eller samlever kan man desuden have ret til et overgangsbeløb. Overgangsbeløbet er en standardiseret kompensation for forskellige udgifter, der sædvanligvis er forbundet med en ægtefælles eller en samlevers død, f.eks. flytteudgifter, udgifter til bistand i hjemmet og begravelsesudgifter.

Efterlader afdøde sig ikke ægtefælle eller samlever, kan overgangsbeløbet tilkendes en anden efterladt person, når særlige omstændigheder taler derfor.

Udbetales der et overgangsbeløb, kan den pågældende dog ikke tillige kræve særskilt erstatning for begravelsesudgifter.

Erstatning til efterlevende børn fastsættes til det beløb der svarer til summen af de bidrag til barnets underhold, som afdøde var pålagt efter loven. Var afdøde ene forsørger, forhøjes erstatningen med 100 procent

Forsørgertabserstatningen og overgangsbeløbet er skattefri.